Berlin 00:00:00 London 00:00:00 New York 00:00:00 Chicago 00:00:00 Los Angeles 00:00:00 Shanghai 00:00:00
members login here
Region
Country / State
City
Genre
Artist
Exhibition

Galleri Tom Christoffersen: ARBEJDSMARK - CHRISTIAN VIND - 21 Sept 2012 to 20 Oct 2012

Current Exhibition


21 Sept 2012 to 20 Oct 2012
wed-fri: 12-6, sat 11-4
Galleri Tom Christoffersen
Skindergade 5
1159
Copenhagen
Denmark
Europe
T: +45 33917610
F:
M: +45 26377210
W: www.tomchristoffersen.dk











Christian Vind: Enter. 2011
fotocollage
156 x 202 cm (udsnit)


Artists in this exhibition: Christian Vind


ARBEJDSMARK
CHRISTIAN VIND

Duration: 21.09. – 20.10.2012
Opening: 21.09.2012 kl. 17-20

I gennem en længere årrække har kunstneren og billedarkæologen Christian Vind opbygget en omfattende og stadigt ekspanderende billedbank af fundet materiale, der indbefatter alt fra reklamer, tekstfragmenter og videnskabelige illustrationer til reproduktioner af kulturskatte og kunsthistoriske mesterværker. Dette brogede og vildtvoksende udgør omdrejningspunktet i Vinds arbejde, der samlet kan betragtes som en fortløbende collage af fortættet stof, organiseret ud fra en række idiosynkratiske klassifikationsprincipper. I sine værker sammenstiller han punktnedslag i tusinder af års kulturhistorie til nye forbindelser og associative, visuelle forløb, der danner et intertekstuelt kredsløb af forskydninger, poetiske antydninger og kuriøse analogier.

På udstillingen Arbejdsmark fremlægger Christian Vind sine seneste fund fra sin udgravning af vores billedkultur. I to store collageværker er en imponerende mængde billeder, ca. 450 i hver, organiseret ud fra en række formelle lighedsparametre og fælles grundtræk som eksempelvis cirklen og kvadratet, der åbner veje ind i billedfladens overflod af tegn. Placeret i nærheden af hinanden skabes koblinger mellem umiddelbart arbitrære motiver som loftet i et kirkerum, mundingen af en grotte, en fjern galakse, en forhistorisk maske, en hjernescanning, en sten med helleristninger og Gundestrupkarret.

Et andet sted er kunstneren og digteren Henri Michaux kommet i selskab med idéhistorikeren Michel Foucault og den opdagelsesrejsende forsker Jaques Cousteau. Ud over den fonetiske lighed mellem efternavnene, danner deres tankegods klangbund for værkerne, der er en rejse i fri association og alternative taksonomier. Som en demonstration af motivforvandlingens mirakel er collagerne fulde af opfindsomme og dristige associationskæder, der med blikkets vandring kommer til syne og opløses i stadigt nye forgreninger og betydningssammenhænge. I mellemrummene mellem billederne indføres en egenartet logik, der med sidestillingen af det heterogene materiale transcenderer tid og sted. Mens hvert billede i sig selv henviser til noget klart defineret uden for collagens kant, optræder de her som foranderlige pejlemærker i et encyklopædisk, mentalt kort over kollektiv erindring og kulturarv.

Som en metakommentar til tilblivelsen af collagerne zoomer Christian Vind i udstillingens øvrige værker ind på arbejdsprocessen bag, hvor det tomme arbejdsbord fremhæves som centrifugalpunktet for deres genesis. I dette koncentrerede punkt, der modsvares af en nedskalering i format, begynder rejsen i stoffet, der med titler som Sidste Holdepunkt. Sidste Skanse bliver et næsten eksistentielt anliggende. Og det synes heller ikke at ende her. I montren ligger en samling konvolutter med skitser og materiale som et endnu uforløst potentiale for kommende billedakkumuleringer og tidsrejser, der føjer nye landvindinger til Vinds mnemotekniske kortlægning af den vestlige kunst- og kulturhistorie.

I CUBE har Christian Vind kurateret udstillingen: Den genfundne taske fra Bruntlund, som viser indholdet af to konvolutter med collagemateriale af kunstneren Franciska Clausen (1899 - 1986). Tasken hvori dette materiale lå, blev fundet i en skraldespand i Aabenraa i midten af 80'erne.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg.

Christian Vind (1969) tog afgang fra det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Han modtog Statens Kunstfonds 3 årige arbejdslegat i 2010 og er repræsenteret på Kobberstiksamlingen, Statens Museum for Kunst og på Museum Jorn, Silkeborg. Af tidligere separatudstillinger kan nævnes: ”Tegn og Underlige Gerninger – En Silkeborgfortolkning” Silkeborg Kunstmuseum og Gl. Holtegaard (2008). ”Beograd Suiten” Galleri Tom Cristoffersen (2011). ”Ekstrakt ” Galleri Tom Christoffersen (2009). ”Tryktanken” Galleri Tom Christoffersen (2006). Gruppeudstillinger tæller bl.a.: ”Enter II” Kunsthallen Brandts, Odense (2011). ”Inge” kurateret af Subterramania, Geologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Kbh. (2011) og ”The Map is Not the Territory” Esbjerg Kunstmuseum (2008/09).

www.tomchristoffersen.dk






SIGN UP FOR NEWSLETTERS
Follow on Twitter

Click on the map to search the directory

USA and Canada Central America South America Western Europe Eastern Europe Asia Australasia Middle East Africa
SIGN UP for ARTIST MEMBERSHIP SIGN UP for GALLERY MEMBERSHIP